Kurser i psykoterapi
Jeg hjælper psykoterapeuter og psykologer med at mestre terapi, så de kan omsætte teori til praksis og handle med præcision.
Samtaleterapi, coaching eller neurofeedback?
Gå til klinikken →
Skærp din kliniske forståelse og dit håndværk
God terapi udspringer af at vide, hvad du gør, hvorfor du gør det, hvornår – og ikke mindst med hvem.
Og af at kunne omsætte det i praksis.
Det kræver viden, færdigheder og en nysgerrighed, der driver dig til løbende at udvikle din måde at arbejde på.
Det er det, mine kurser er bygget op omkring.
Hvad får du ud af kurserne?
Nogle kurser har fokus på det, der sker i terapirummet. Andre på den måde, du udvikler dig som terapeut over tid.
Mange oplever, at det skaber større sikkerhed i arbejdet med klienter og en mere stabil fornemmelse af retning i terapien og som terapeut.
Viden, forståelse og træning
Kurserne bygger på samspillet mellem viden, forståelse og træning, så du kan udvikle både klinisk forståelse og et mere præcist terapeutisk håndværk.
Teori møder praksis
Kurserne styrker forbindelsen mellem det, du forstår teoretisk, og det, du gør i terapirummet, så klinisk indsigt lettere omsættes til handling.
Det kliniske blik
Kurserne træner din evne til at se flere lag i den terapeutiske proces, så du udvikler et mere nuanceret og præcist klinisk blik i arbejdet med klienter.
Lær fx hvordan du går fra det der sker til det du gør
Bliv skarp på, hvad der konkret sker i mødet med klienten.
Forstå hvad dine observationer betyder for arbejdet.
Vælg interventioner bevidst – og brug dem til at afklare din forståelse.
Se hvordan klienten reagerer – og justér dine næste skridt derefter.
Aktuelle kurser
Kurserne varierer i format og fokus – vælg det, der giver mening for dig lige nu.
Grundkursus i intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP)
Et praksisnært kursus for terapeuter, der vil styrke deres kliniske blik og arbejde mere præcist i terapirummet.
Kommer
Grundkursus i intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP)
Et praksisnært kursus for terapeuter, der vil styrke deres kliniske blik og arbejde mere præcist i terapirummet.
Deliberate Practice
i psykoterapi
Et praksisnært kursus for terapeuter, der vil arbejde målrettet med træning af egne færdigheder og kapacitet.
Kommer
Fleksibel læring
Flere af mine kurser er online, så du kan arbejde med materialet i dit eget tempo og vende tilbage til det, når du har brug for det.
Det giver dig mulighed for at lære på en måde, der passer ind i din hverdag.
Online
- Lær i dit eget tempo
- Paus, spol tilbage og gense
- Træn færdigheder gennem øvelser
- Bite-size undervisning
- Ingen faste mødetidspunkter
- Adgang fra computer, tablet eller mobil
eller
På hold i Aalborg
- Lær sammen med andre
- Stil spørgsmål undervejs
- Træn færdigheder sammen med andre
- Få feedback på øvelser
- Fordybelse uden forstyrrelser
- Fælles refleksion i rummet
Mød din underviser
Jeg underviser med afsæt moderne psykodynamisk psykoterapi, supervisionserfaring og mange års arbejde med voksnes læreprocesser. Mit fokus er især på intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP).
For mig handler undervisning ikke kun om at formidle teori, men om at gøre det muligt for dig at bruge det i praksis – i mødet med dine klienter.
Mit fokus er at hjælpe dig med at udvikle din evne til at se, forstå og intervenere mere præcist.
Undervisningen er præget af høj faglighed, nysgerrighed og et vedvarende fokus på det, der faktisk gør en forskel i terapirummet.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om kurserne
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om kurserne.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Kan jeg tage kurser uden at være på efteruddannelsen?
Ja. Kurserne kan tages selvstændigt, og du kan sammensætte din egen læringsvej. Hvis du senere ønsker at gå videre med efteruddannelsen, vil meget af det, du har lært, stadig være relevant.
Er kurserne kun relevante, hvis jeg arbejder med intensiv dynamisk korttidsterapi?
Nej. Nogle af kurserne har bred relevans – for eksempel er det centralt at kunne samskabe en terapeutisk alliance med klienten uanset terapeutisk retning.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Hvordan vælger jeg det rigtige kursus?
Terapeutisk arbejde kan udvikles i mange retninger. Nogle er optaget af at styrke deres forståelse af psykodynamiske processer og den måde, symptomer og relationelle mønstre hænger sammen på. Andre er mere optaget af at forfine deres kliniske blik og arbejde mere præcist i selve terapirummet.
Jeg tilstræber derfor at have et udvalg af kurser, så du kan vælge det forløb, der matcher det, du er mest optaget af i dit arbejde lige nu.
Det handler ikke om niveau eller erfaring, men om hvor du ønsker at rette din opmærksomhed hen i din fortsatte faglige udvikling.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Er kurserne for erfarne terapeuter eller nyuddannede?
Kurserne henvender sig både til dig, der er i starten af din udvikling, og til dig, der har erfaring og ønsker at arbejde mere præcist og nuanceret. Det vigtigste er ikke, hvor længe du har arbejdet – men din nysgerrighed og lyst til at udvikle dit håndværk.
Er der mulighed for supervision iftm. kurserne?
Ja. Det er altid muligt at tilkøbe supervision som en ekstra støtte til at få indarbejdet ny viden og nye færdigheder i dit arbejde.
Almeborg – udvikling og uddannelse
Ølandvej 37
9220 Aalborg Øst